Indberetning til SKAT

Fradrag for gaver til velgørende foreninger

WWF indberetter automatisk dit bidrag via dit CPR eller CVR-nummer. Det er derfor, vi beder dig oplyse det sammen med din indbetaling.

  • Du kan højst få fradrag for 15.600 kr. i 2017 (15.200 kr. i 2016).
  • Du får automatisk dit fradrag, hvis du har givet WWF dit CPR eller CVR-nr. Det har du, hvis du betaler over PBS.
  • Der er ingen bagatelgrænse for fradraget.
  • Du kan kontakte WWF og fravælge, at vi indberetter din støtte til SKAT, hvis du ikke ønsker fradrag.

Hvis du vil give mere end de ca. 15.000 kr. årligt til velgørende foreninger, så kan du binde dig for en 10-årig periode til at betale et årligt beløb til WWF. Det hedder, at du tegner et gavebrev. Så kan du få et fradrag på højst 15 procent af din personlige indkomst. Kontakt vores medlemsservice (info@wwf.dk), hvis du vil høre mere om denne løsning.