Web Cover Your Plastic Diet 2

Vil du også undgå mikroplastik i din krop? Skriv under her!

 

Vi har samlet: 6001/10000

Skriv under for mere viden om mikroplastik i Danmark

Måske indtager du helt op til 100.000 stykker mikroplastik om året. Nu kræver WWF mere viden om mikroplastik i Danmark, og du kan være med til at stille krav til politikerne ved at skrive under her.

Plastik er alle vegne og forsvinder desværre ikke, når det ligger i naturen. I stedet for bliver det nedbrudt til bittesmå stykker. 

Du indtager formentligt helt op til 100.000 stykker mikroplastik om året via din mad og drikke samt fra luften. Det kan svare til helt op til et kreditkort om ugen. Det viser en ny undersøgelse fra WWF og Newcastle University.

Måske er du også i gang med et plastikmåltid lige nu?

Der er rigtig meget, vi ikke ved om menneskers indtag af mikroplastik endnu, men vi ved, at det er i vores kroppe. Derfor skal vi have mere viden nu! Politikerne skal handle. Og det haster.

WWF kræver, at politikerne tager truslen fra mikroplastik seriøst. Vi har brug for mere viden om mikroplastik, hvad det gør ved os, og hvordan vi stopper det.

Vi afleverer krav og underskrifter til miljøminister Lea Wermelin.

WWF’s 3 krav til politikerne

  1. Skaf viden om mikroplastik i Danmark. Lige nu er der ingen, der ved, hvor meget mikroplastik vi indtager i Danmark. Derfor har vi akut brug for mere viden. Vi skal kende kilderne til mikroplastikken, og vi skal have et overblik over mikroplastikken herhjemme. Det skal gå stærkt. WWF stiller krav om en kommission, der får overblik og viden om mikroplastikkens udbredelse og skader i Danmark inden for de næste to år.

  2. Investér i forskning om mikroplastiks sundhedsskadelige effekt. Vi har brug for nye løsninger for at løse nyopståede problemer. Derfor stiller vi krav om minimum 5 millioner kr. på finansloven til et forskerhold, der skal skaffe mere viden om, hvor meget mikroplastik vi indtager, og hvad det gør ved os.

  3. Stop kilden til mikroplastik. Plastik skal væk fra naturen. Vi skal fjerne det, der allerede ligger der – og vi skal sørge for, at der ikke kommer mere. Derfor skal vi indsamle, genanvende og genbruge meget mere plastik. WWF stiller krav til politikerne om at få nedsat en task force, der skal få styr på indsamling af plastik i Danmark inden for de næste to år.

5 gode råd til at undgå mikroplastik

  1. Spis din is i en vaffel – og undgå engangsplastik.
  2. Drik vand fra hanen – eller fra din egen drikkedunk
  3. Vælg kosmetik og plejeprodukter med naturlige ingredienser og uden syntetisk plastik.
  4. Luft tøj indimellem i stedet for at vaske det, meget af dit tøj er fuld af plastik.
  5. Saml det plastik op, du finder på din vej, og smid det ud.

Vi passer godt på dine data og behandler dine data i overensstemmelse med vores privatlivspolitik.