Send verdens politikere et klart signal: NUL KUL

Jorden er meget særlig planet. Den roterer tæt nok om solen til at modtage massevis af energi, men tilpas langt fra til at undgå at brænde op af dens varme. Vi befinder os i den helt rigtig zone, der sikrer, at forholdene er helt perfekte til livet, som vi kender det.

For at sikre, at det forbliver sådan, er vores planet omgivet af et lag af drivhusgasser. Det lag er som et tæppe, der holder Jorden varm og beskytter os mod kulde fra universet.

Men hvis tæppet bliver for tykt – når vi øger indholdet af drivhusgasser i atmosfæren – så bliver kloden varmere. Det sker, når vi udleder CO2 fra afbrændingen af fossile brændsler som kul, olie og gas. Og det er den fortsatte, ubegrænsede afbrænding af fossile brændsler, der er hovedsynderen bag klimaforandringerne. 

Vi bruger de fossile brændsler, fordi mennesker verden over har en tilsyneladende umættelig appetit på energi. Men det behøver ikke fortsatte sådan. Takket være menneskets iderigdom og opfindsomhed er der nu smartere måder at producere energi på.

Nulkul Illu Kraftvaerk Skull

Kul som klimasynder

Den største klimatrussel kommer fra den globale elsektor, der skaber omkring 40 procent af verdens elektricitet fra kul. Elektricitet kan vi ikke undvære, men når man tænker på, hvor meget det i virkeligheden koster af fyre med kul, er der meget bedre metoder til at skaffe den elektricitet. 

Ifølge det internationale energiagentur er elsektoren ansvarlig for 37 procent af alle menneskeskabte udledninger af CO2. Den står for 23 milliarder ton udledning af CO2 om året – over 700 ton i sekundet.

Al den CO2 opvarmer vores planet og den opvarmning udgør en trussel mod os og miljøet, hvis lige ikke før er set.

Når man skaber elektricitet ved afbrænding af fossile brændsler, i særdeleshed kul, der er særligt CO2-intensivt, har det større effekt på atmosfæren end nogen anden menneskelig aktivitetet.

Nulkul Illu Gravid

FAKTA om kul og dets konsekvenser

Afbrænding af kul er på tværs af EU hvert år skyld i 18.200 dødsfald, 8.500 nye tilfælde af kronisk bronkitis og over fire millioner sygedage.

Det har store samfundsøkonomiske konsekvenser. Faktisk koster afbrænding af kul hvert år over 320 milliarder kroner i EU i afledte sundhedsudgifter. 

Forskning viser ifølge Earth Policy Institute, at en ud af seks amerikanske kvinder i den fødedygtige alder har så høje kviksølvskoncentrationer i deres blod, at det kan skade et foster.

I USA er luftforurening fra elkraftværker hvert år skyld i 23.600 dødsfald. Afbrændingen af kul er også skyld i omkring 554.000 astmaanfald, 16.200 tilfælde af kronisk bronkitis og 38.200 ikke-fatale hjerteanfald årligt. 

Hvert sekund udledes deres 700 ton CO2 fra kulfyrede elkraftværker. For at skabe elektricitet til en 100 watts-pære, der er tændt døgnet rundt i et år, vil et kulkraftværk producere 840 kilo CO2.

fra kulkraftværker skaber syreregn og er skyld i kviksølvsforurening, der hvert år koster omkring 450 milliarder korner i Asien og Stillehavsregionen alene.

Nulkul Illu Dyr

Derfor er kul så miljøskadeligt

Kul er en organisk sedimentsten bestående af vegetation, der levede for millioner af år siden.

Kul er den mest CO2-holdige af alle fossile brændsler. Afbrænding af kul producerer 70 procent mere CO2 end naturgas for hver produceret energienhed.

Den mest modne form for kul – en form for stenkul ved navn antracit – er næste ren CO2 og er historisk set blev anset for anvendelig for mennesker på grund af dens høje energiindhold. Men brunkul, også kendt som lignit, producerer mere CO2 per energienhed.

Mere end en tredjedel af hele verdens elektricitet skabes af kul og det er dermed elsektorens største energikilde. 

Støt op - klik her og sig NUL KUL!